Projekter
Lige her på siden får du mulighed for, at se nogle udvalgte projekter vi har udført for både erhverv, private og for det kommunale.
Kvalitet i både materialevalg og løsninger er gennemgående i dette flotte private byggeri.
Kvalitet og materialevalg fra øverste hylde
Denne særlige til- og ombygning af bygherrens oprindelige hus krævede både dygtige håndværkere og tid. Der er tilbygget i flere niveauer og kun ydervægge stod tilbage fra det oprindelige hus.
Teglbeklædning var fra start et ønske fra bygherrer, og denne særlige type beklædning stiller høje krav til håndværkeren, der udfører opgaven. Tegl monteres ét ad gangen på et træskelet, hvor håndværkeren skiftevis monterer og vurdere på afstand. På den måde sikres et visuelt flot udtryk, hvor der er en vis sammenhæng i de naturlige strukturer på de monterede tegl.
Bygherre udtaler:
”Vi er meget, meget glade for resultatet og processen. Der var et godt samarbejde mellem alle de håndværkere, der var involveret i hele byggeriet af vores hus”.
Bygherrer: Privat
Rolle: Hovedentreprenør, A.V. Jeppesen Tømrer- og Snedkermestre A/S.
Samarbejder: Projektforslag: Idé Arkitekten, Lysarkitekt: Cintu, Bygkontrol.
Opført: 2024
Projekt på Fyn
Vejlby kirke
Vejlby Kirke daters tilbage til år 1150. Mellem 1150 og år 1500 sker der løbende tilføjelser til kirken herunder opførelsen af tårnet.
Efter mange år, med et meget utæt tag. bla. efter stormen i 1999, derfor besluttede man at hele tagkonstruktionen skulle restaureres.
Projektet omhandler for os, bla. udskiftning af rådskadet træ til nyt lagret træ. Eftersyn af sammenspændinger, nagler osv. der udføres ligeledes fast undertag i form af pap på 25 x 175 mm. ru Superwood brædder. Herefter lægter og nye flotte håndstrøgne tagsten. Alle samlinger i træ udføres som gammeldags samlinger, uden brug af søm eller skruer.
Alt udføres i de bedste materialer med øje for at det nye tag skal leve de næste 100 år. Alt arbejdet udføres efter devisen “Bearbejning udføres som 1. klasses håndværk”. Det er en sætning som gør os stolte af at deltage i disse ombygninger. Og vi har dygtige svende på pladsen som til fulde lever op til netop det.
Erhvervsbyggeri projekter
Erhvervsbyggeri af domicil for United Components
På Korsholm Allé har vi lavet en smuk tilbygning på 400 m2 til et eksisterende domicil. Vi udførte opgaven i fagentreprise, og har på entreprenørens forarbejde opsat træskelet til en 400 m2 topmoderne lagerplads.
Detaljerne er gennemførte og der er tænkt over materialevalg og funktionalitet. Der er monteret høje, flotte, indfarvede alu-elementer som fint bryder de cedertræsbeklædte facader.
Facaderenoverings projekter
Facelift af erhvervsejendom
Vi har udført en større facaderenovering af ejendommen på Strandvejen 14 i Middelfart. En ejendom som gennem en del år har haft forskellige erhvervslejemål, herunder bilhandel, køkkenfirma og rødekorsbutik.
Opgaven lavede vi for Bunker Holding Estate, i samarbejde med ejendommes nye lejere. Der blev monteret nye butiksfacader samt vinduer døre hele vejen rundt. Alle facader blev beklædt med sinusplader inddelt med hatteprofiler. De triste facader er bragt til live igen og de nye lejere har fået smukke omgivelser der på bedste vis understøtter kvaliteten af deres produkter.
Start dit projekt nu
Ring til os
+45 63 41 21 83
Send en mail
cc@avjeppesen.dk
Find os
Mandall Allé 4, 5500 Middelfart
CVR: 13437874
Cookie & Privatlivspolitik
Copyright ©2024 A.V. Jeppesen