A.V. Jeppesen

Tømrer- og snedkermestre A/S
Din professionelle samarbejdspartner

Restaurering

Hos A.V. Jeppesen har vi stor respekt for de kvaliteter vores gamle bygninger har.
Og ofte kan en restaurering gøre mere skade end gavn, hvis den lægges i de forkerte hænder.

Vi har gennem mange år opbygget en solid erfaring med denne type opgaver og er garant for at opgaven løses både konstruktivt og æstetisk med høj grad af faglighed. Og ikke mindst med respekt for arkitekturen

Vores erfarne personale ved hvad det vil sige at restaurerer gamle bygninger og har løbende efteruddannet sig.  Blandt andet på Center for bygningsrestaurering som restaurerings-håndværker.

Vores værksted løser selv de mest komplicerede opgaver. Også renovering/ istandsættelse af vinduer eller nøjagtig kopi af de gamle.

Snedkerarbejde

Selvom vi har lukket vores snedkerafdeling for år tilbage, udfører vi stadig diverse reparationer.

Samt restaureringsopgaver på vores store snedkerværksted.

Vi har heldigvis stadig dygtige snedkere ansat som kan udføre
opgaverne til UG.

Det ses tydeligt på dette billede.

Restaurering af taget på Vejlby Kirke (januar 2020 – april 2021)

Vejlby kirke kan dateres tilbage til år 1150. Mellem år 1150 og år 1500 sker der løbende tilføjelser til kirken herunder opførelse af tårnet.

Efter mange år, med et meget utæt tag bla. efter stormen i 1999, har man nu besluttet at hele tagkonstruktionen skal restaureres.

Projektet omhandler for os, bla. udskiftning af rådskadet træ til nyt lagret træ. Eftersyn af sammenspændinger, nagler osv. der udføres ligeledes fast undertag i form af pap på 25 x 175 mm ru Superwood brædder. Herefter lægter og nye flotte håndstrøgne tagsten. Alle samlinger i træ udføres som gammeldags træ samlinger, uden brug af søm eller skruer.

Alt udføres i de bedste materialer med øje for at det nye tag skal leve de næste 100 år. Alt arbejdet udføres efter devisen ”Bearbejdning udføres som 1. klasses håndværk”. Det er en sætning som gør os stolte af at deltage i disse ombygninger. Og vi har dygtige svende på pladsen som til fulde lever op til netop det.

I Vejlby Har vi det sidste års tid arbejdet med Tømrerentreprisen på tagudskiftningen af det gamle kirketag

Taget har igennem årene været nødtørftigt repareret, dog ofte på forkert vis.
Det har betydet at det underliggende træværk desværre har taget betydeligt skade af vand og fugt.

Vi har skiftet en masse tømmer ud ifølge gamle danske håndværksmæssige traditioner.
Det er altid nogle spændende projekter som kræver svendenes akkuratesse og håndværksmæssige egenskaber i stor stil.

Når alle reparationer i spær værket er udført har vi lavet fast undertag med Superwood planker og afsluttende pap. En løsning der forventes at holde de næste 150 år.

Til slut når mureren er færdig med at lægge sten, står et smukt changerende tegltag med håndstrøgne sten og et træværk der er klar til fremtiden.

Projektet afsluttes december 2020

Garanti for veludført arbejde

Tømrer- og snedkermestre A.V. Jeppesen er medlem af Dansk Byggeri (BYG).