energi
renovering af huse

Hvad er målet for renoveringen i dit hus?

Er målet for din energirenovering først og fremmest at spare penge?

Eller handler det mere om, at du gerne vil slippe for træk og kulde?

Har du brug for rådgivning og ideer til, hvordan du kan renovere dit klassiske 70’er parcelhus til en grøn, energivenlig bolig?

 

Ring til (+45) 2887 8664

Før renovering

Se processen fra klassisk 70’er parcel til moderne energibolig med efterisolering, besparelser på opvarmning og bedre indeklima & komfort. Her er billeder fra renoveringen på Adlerhusvej, hvor energimærket gik fra F til C.

Renoveringen

Energimærke

Det er set før: Stearinlysene blafrer i vindueskarmen, og indimellem mærkes kølig træk fra de gamle gulvbrædder og husets krybekælder. Når et parcelhus fra 60’erne eller 70’erne energirenoveres, opnås et stærkt forbedret indeklima, øget velvære – og en lavere varmeudgift.

Tag og loft

Taget på et urørt 60’er / 70’er parcelhus består ofte af flere nedbrudte tagplader. Hvor længe holder de, og hvornår finder regnvandet vej til køkkenet eller stuen? Kom katastrofen i forkøbet og få lagt et nyt tag, der er 100% tæt. Det kan være tagplader, tegltag eller tagpap med trekantlister – et ægte nordisk udtryk. I forbindelse med et tagskifte kan man med fordel øge loftshøjden, ved at føre loftet til kip i ét eller flere rum.

Ydervægge

Den ydre skal på et ældre hus kan være ganske svag overfor regn og kulde. En hulmursisolering er et skjult gode, nemt at udføre og det ses ikke på huset. Et mærkbart alternativ, eller som supplement, er opbygningen af en indvendig forsatsvæg: Et nyt, indre stålskellet, optimal isolering og afsluttet med gipsplader. Samtidig forhindrer fortsatsvæggen problemer med ”kolde vægge” og skimmelsvamp.

Gulve

Parcelhuse fra 60’erne og 70’erne har ofte en krybekælder, der sjældent er tilstrækkelig isoleret eller ventileret. Det kan medvirke til kolde fødder i stuen og der er risiko for skimmel og fugt. Der er flere løsninger: Krybekælderen fyldes op, og der støbes et isoleret betongulv med gulvvarme. En enklere løsning er mere isolering, en dampspærre i gulvkonstruktionen, og montering af et spånpladegulv med gulvvarmeslanger – afsluttet med et “flydende gulv”.

Vinduer, døre ovenlys mv.

En anden udfordring med et ældre parcelhus kan være mørnede og utætte vinduer og døre. Udover en ringe isoleringsevne og et svagere lysindfald, er boligen kun sikret minimalt mod et evt. indbrud. Løsningen er nye, moderne 3-lags energiruder og stærke døre – en effektiv vej til et godt indeklima både vinter og sommer. Ovenlysvinduer giver også mere naturligt lys i rum med selv flade lofter. Mulighederne er mange. De fås helt vedligeholdelsesfrie og holder i mange år.

Indeklima

Et sundt indeklima er vigtig for et godt velbefindende. Og jo mere isolerede og tætte husene bliver, jo vigtigere er det også med en god ventilation. Der findes mange veldokumenterede løsninger – alt efter hustype og størrelse. Sund ventilation er ikke ”bare lige”, og derfor har vi flere kyndige samarbejdspartnere indenfor det felt.

“Vi oplever et stærkt forbedret indeklima efter ombygningen. Vi gik fra et fodkoldt og lettere indelukket hus til et lyst og åbent hus, med et begrænset varmeforbrug. I dagligdagen er det bedste af det hele nok de åbne lyse og indbydende rum, hvor ovenlysvinduer kaster en masse dejligt lys ned igennem taget.

A.V. Jeppesen kom med en masse gode ideer til den byggemæssige indretning i huset, blandt andet er der lavet en lækker hems samt glaspartier over dørene ind til værelserne. Alt i alt er det med til at give lys og en følelse af mere plads i rummene.”

– Tidligere kunde

Priseksempel for et projekt som Adlerhusvej

  • Tagpaptag med over og underpap samt listedækning ca. 1.300,- inklusiv moms pr m2
  • Nye vinduer og døre monteret i denne type hus ca. 110.000,- inklusiv moms
  • Nye isolerede gulve med gulvvarme ca. 2.000,- pr m2 inklusiv moms
  • Forsats vægge (isolerede vægge indvendig. Malerbehandlet) Ca. 1.000,- pr m2 inklusiv moms

Bemærk at ovenstående priser er vejledende. Der tages forbehold for prisstigninger. Desuden vil priser variere i forhold til, hvad der er den rette løsning for dig, til netop dit hus.

 

Ring til (+45) 2887 8664

Priseksempel for et projekt som Adlerhusvej

  • Tagpaptag med over og underpap samt listedækning ca. 1.300,- inklusiv moms pr m2
  • Nye vinduer og døre monteret i denne type hus ca. 110.000,- inklusiv moms
  • Nye isolerede gulve med gulvvarme ca. 2.000,- pr m2 inklusiv moms
  • Forsats vægge (isolerede vægge indvendig. Malerbehandlet) Ca. 1.000,- pr m2 inklusiv moms

Bemærk at ovenstående priser er vejledende. Der tages forbehold for prisstigninger. Desuden vil priser variere i forhold til, hvad der er den rette løsning for dig, til netop dit hus.

 

Ring til (+45) 2887 8664

Skal vi kontakte dig?

Hos A.V Jeppesen har vi erfaring med energirenovering af såvel den ældre boligmasse, parcelhuse samt industribygninger. Vi går til opgaven ud fra en helhedsvurdering og rådgiver altid ud fra en betragtning om “det kan svare sig”. Ønsker du et tilbud eller har du spørgsmål, så kontakt os.

Ønsker du at blive kontaktet af os?

Så udfyld din oplysninger og vi kontakter dig hurtigst muligt

Jeg er særligt interesseret i at høre mere om forbedringer af:

2 + 2 =