Garanti

Garanti for veludført arbejde

A.V. Jeppesen er medlem af både Dansk Byggeri (BYG), VinduesIndustrien og Dansk Vindues Certificering (DVC)

Det betyder, at de produkter vi leverer og det arbejde vi udfører er dækket af markedets bedste og mest omfattende garantiordninger:

 

BYG GARANTI
Denne ordning dækker håndværkerarbejde udført for private ejere eller lejere i en periode på 5 år. Som noget nyt er vinduer og yderdøre produceret af DVC-certificerede BYG-medlemmer nu også kommet ind under garantien. Det betyder, at du har fuld garanti på alle de produkter og serviceydelser A.V. Jeppesen leverer.

Yderligere information om ordningen kan rekvireres gratis hos BYG på telefon 70 10 11 13. Du kan også besøge BYG online på Internetadressen: www.byggaranti.dk

 

Dansk Vindues Certificering
Gennem medlemskabet i VinduesIndustrien er A.V. Jeppesen tilsluttet Dansk Vindues Certificering (DVC). Denne organisation fører nøje tilsyn med medlemmernes produktion og kvalitet. DVC yder 5 års garanti på vinduer og termoruder regnet fra fabrikationstidspunktet. Da vi hos A.V. Jeppesen udelukkende producerer efter ordre, vil det i vores tilfælde ofte være lig med leveringsdatoen. Garantien omfatter fabrikations- og/eller materialefejl. Fabrikken afgør i tilfælde af berettiget reklamation om mangler skal afhjælpes eller der skal leveres et tilsvarende, nyt produkt.

Klik på DVC eller kontakt Teknologisk Institut/Dansk Vindues Certificering på telefon 43 50 41 35 for yderligere information om DVC og eventuelle spørgsmål vedrørende ordningen.